Guldmedalje til nyudlært ernæringsassistent

Det er langt fra alle, der ved sin svendeprøve klarer sig så godt, at det udløser en guldmedalje. Ikke desto mindre er hvad der er sket for Jette Madsen fra Hurup.

Hun har netop afsluttet uddannelsen som ernæringsassistent på Nordic Food College på Mors med to 12-taller.

Tidligere på ugen drog thyboen til København, hvor det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen havde sat hende stævne. Her blev Jette Madsen og de øvrige medaljemodtagere forkælet med et let traktement fra Nimb og flotte taler, inden de fik overrakt det, de var kommet for: Guldmedaljen

Jette Madsen havde læreplads på Plejecentret Åbakken i Hurup, men efter endt læretid skiftede hun arbejdsplads og fik ved årsskiftet ansættelse i Børnehaven Skattekisten.

Foto: EUC Nordvest

Forfatter

Related posts

Top