Gymnasie-skulptur til en kvart million kroner ødelagt

250.000 kroner.

Så meget menes en nu ødelagt skulptur, som indtil i weekenden stod ved Thisted Gymnasium, at være værd.

På et tidspunkt mellem fredag og søndag er skulpturen blevet forsøgt stjålet, og er i den forbindelse blevet efterladt på jorden i to stykker. Rektor Søren Christensen, som anmeldte tyveriforsøget, tror ifølge lokalpolitiet i Thisted, at tyvene har været af den overbevisning at skulpturen var lavet af enten bronze eller kobber. Men den er i stedet lavet af jern.

– Da de (tyvene, red.) så har fundet ud af det, har de smidt den fra sig så den gik i stykker, fortæller politikommissær Jørgen Jensen.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt omkring gymnasiet i ovenstående tidsrum hører politiet gerne fra dig på telefonnummer 114.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top