– Hvad vi har brugt de sidste 5-6 år på at bygge op er helt og aldeles væk.
Sådan skriver Hanstholm Madbar i et opslag på på en nyoprettet facebookside. Baggrunden for opslaget er, at hackere har overtaget madbarens facebook-side og efterfølgende slettet den. Dermed er madbaren cirka 12.000 følgere også forsvundet.
Folkene bag har derfor oprettet en ny facebook-side, som de håber lynhurtigt kan vokse sig stor igen:
– Stort set al vores kommunikation går gennem vores facebookprofil, og med en corona der ånder en i nakken, vil vi gerne have muligheden for at vende tilbage med fuld skrald når vi endelig kan det igen.
Kort tid efter oprettelsen af den nye facebook-side strømmer det dog ind med både nye og gamle følgere. Et par timer efter oprettelsen af den nye side har omkring 1.000 valgt at trykke “Synes godt om” eller “Følger”.
Folkene fra madbaren mener, at det hackerne har fået adgang til det kombinerede spise- og underholdningssted via en af de ansattes private facebookprofil.
Det var i øvrigt også sådan, at hackere for nyligt havde held til at overtage Morsø Erhvervsråd’s facebook-side og tilhørende annoncekonto.
Beskyt dine konti på sociale medier
Ved hjælp af ganske få trin kan du minimere risikoen for, at uvedkommende overtager kontrollen med dine personlige profiler eller sider du administrere på de sociale medier.
Med totrinsgodkendelse kan du øge sikkerheden. Totrinsgodkendelse er en sikkerhedsfunktion, der hjælper med at beskytte din Facebook- og Instagram-konto som yderligere foranstaltning ud over din adgangskode.
Hvis du tilføjer totrinsgodkendelse på dine profiler, bliver du bedt om at angive en særlig loginkode eller bekræfte dit loginforsøg, hver gang en person prøver at få adgang til Facebook fra en ny browser eller en ny mobilenhed.
Opsætning af totrinsgodkendelse Facebook:
- Følg guiden HER.
Opsætning af totrinsgodkendelse Instagram:
- Gå til indstillinger
- Klik på sikkerhed
- Klik på totrinsgodkendelse og følg guiden
LÆS OGSÅ:
Foto: Hanstholm Madbar