Halloween-hærværk for tusindvis af kroner

De handlende i Thisted By bruger hvert år flere hundrede tusinde kroner til at pynte byen op for i forbindelse med højtiderne.

Det går også normalt nogenlunde smertefrit. Men i år er helt anderledes. Byens Halloween udsmykning er blev totalt ødelagt af hærværk.

– Første weekend blev alle vores græskar sparket i stykker og lå og flød over hele byen, og i denne weekend er hærværksmændene så gået efter selve vores 50.000 kroner dyre udsmykning, ligesom man har forsøgt at sparke postkassen på Store Torv, som vi bruger til konkurrencer for børnene, i stykker, lyder det fra en ærgerlig handelschef Michael Vendelbo.

Det der chokerer ham mest, er omfanget.

– Det er store dele af vores udsmykning, der er ødelagt og det er desværre et mønster, vi har set i flere byer landet over. Også Nykøbing har været ramt af hærværk. Vi sætter jo tingene op for at gøre det hyggeligt og derfor er det også trist, at de få ødelægger det for flertallet, påpeger Michael Vendelbo.

Frygter for julepynt

Han kigger nervøst fremad i kalenderen, da man snart går i gang med at pynte byen op til jul.

– Her har vi for op imod 400.000 kroner pynt på vej. Det vil vi nødigt se ødelagt, fordi nogle få ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

– Derfor tager vi også en dialog med Poltiet omkring, hvad vi kan gøre for at få sat en stopper for det her hærværk, slutter Michael Vendelbo.

 

 

Forfatter

Related posts

Top