Lørdag den 18. juni fylder Hanstholm Camping 60 år.
Jubilæet fejres med priser, som de var dengang i 1962. Det betyder, at en overnatning mellem lørdag 18. juni og søndag den 19. juni kun koster 1 krone og 40 øre.
– Prisen er den samme uanset om man kommer i en splinterny autocamper eller en retro-vogn, campingpladsen.
I forsøget på et genskabe stemningen fra 60’erne er der udskrevet en konkurrence blandt de bedste 60’er-look-alike-køretøjer på pladsen.
Fødselsdagen slutter med et brag af en med grisefest i partyteltet, hvor Klaus & Servants spiller op til dans.
Det er stadig muligt at købe billetter til grisefesten, hvor kåringen af bedste 60’er-look-alike-køretøjer finder sted. Billetter bestilles senest i dag den 10. juni på telefon 9796 5198. Pris inklusiv mad og musik 325 kr. / børn 0-11 år halv pris