Hanstholm Fyr ønsker støtte hævet

De seneste år har Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm modtaget 160.000 kroner i støtte til driften fra Thisted Kommune om året.

Men det er ifølge fyrets bestyrelse slet ikke nok. Derfor søges der nu om at øge institutionens driftstilskud til 500.000 kr. årligt.

Den halve million kroner, som i givet fald vil svare til lidt under halvdelen af fyrets driftsomkostninger er nødvendig, hvis fyret skal leve op til de udstukne vedtægter og visioner samt være rentabel på længere sig, lyder det fra bestyrelsen i ansøgningen til kommunen.

Thisted Kommune har for nyligt renoveret hele fyrkomplekset for 16 millioner kroner. I 2020 tildelte kommunen desuden et ekstraordinært tilskud på 200.000 kroner fra Medfinansieringspuljen.

Tilskuddet til fyret kommer fra Kulturpuljen og bevilliges for 4 år ad gangen og næste gang i 2022 for perioden 2023-2026.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top