Hanstholm-kvinder nomineret til hjerteredder-pris

Da Berit Skaalum Konge under en badetur i i vandet øst for Hanstholm pludselig fik hjertestop, handlede en flok kvinder hurtigt. I samarbejde ydede de livreddende førstehjælp på Berit Skaalum Konge inden redningsmandsmandskabet nåede frem.

De i alt 6 kvinder, der ligesom Berit Skaalum Konge, er en del badeklubben “Delfinen”, blev forleden nomineret som ét af tre hold, der er med i opløbet om at vinde prisen som Årets Hjerteredder 2020. Prisen uddeles af Hjerteforeningen.

Episoden udspillede sig d. 6. oktober sidste år, og takket være de 6 svømmeveninders indsats, er Berit Skaalum Konge i live i dag.

Ved fælles hjælp fik veninderne båret Berit Skaalum Konge ind på land. Nogle af kvinderne gik i gang med hjertemassage, mens andre løb hen efter den nærmeste hjertestarter samtidig med at der blev slået alarm via 1-1-2.

Fra venstre Ella Aastrup, der sammen med fem andre vinterbadere var med til at redde Berit Skaalum Konge i Hansholm 6. oktober 2019. Rushy Rashid th. Foto_Heidi Maxmiling/Hjerteforeningen

Berit Skaalum Konge fik efterfølgende indopreret en pacemaker, og udskrevet fra hospitalet halvanden uge senere.

De seks nominerede kvinder, der alle er fra Hanstholm er: Margit Rasmussen, Heidi Munk Larsen, Ella Aastrup, Åse Søgaard, Grethe Krogsgaard Mortensen og Charlotte Boje Andersen.

Vinderen af prisen findes lørdag 21. marts.

Du kan læse mere om hele forløbet omkring redningsaktionen, og afgive din stemme HER.

Foto: Rushy Rashid fra Hjerteforeningen sammen med Ella Aastrup og Berit Skaalum Konge (Heidi Maxmiling/Hjerteforeningen)

Forfatter
Top