Haveselskabet er også vilde: Uddeler 950 gratis frøposer

Kællingetand og Honningurt er blandt navnene på de blomster, som gratis kan komme hjem i din have eller på jeres arealer.

Disse frø er nemlig blandt andet i poserne som Haveselskabet – Morsø kreds snart uddeler til ”Åbne haver”.

Morsø Kommune håber, at rigtig mange personer og foreninger vil være med til at tage initiativ til at gøre Mors vildere i forbindelse med deltagelsen i dysten om at blive ”Danmarks vildeste kommune”. Haveselskabet – Morsø kreds har allerede meldt sig på banen for at bakke op.

Her er der åbne haver

Haveselskabet har skaffet mere end 950 poser med frø, som man gratis kan hente efter først-til-mølle-princippet til “Åbne haver” lørdag den 19. juni i tre haver på Mors.

Det er fra kl. 10.00 – 16.00, hvor man er velkommen til at kigge forbi haverne i tidsrummet.

Der vil være forskellige frø i poserne i de tre haver, så man kan med fordel besøge dem alle, hvis man både vil have oplevelser, inspiration og frø med hjem. Her er adresserne:

Åben have, Ketty og Søren Olsen, Kornblomstvej 8, 7900 Nykøbing Mors

Her uddeles Blomster blanding (Først til mølle)

Åben have, Hanne Larsen og Hans Jørgen Christensen, Faaruphusevej 8, 7900 Nykøbing Mors

Her uddeles Honningurt (Først til mølle)

Åben have, Hanne Haldrup og Jens Jørgen Jensen, Præstbrovej 251, 7950 Erslev

Her uddeles Kællingetand (Først til mølle)

Mere information på vej

Morsø Kommune er glade for, at Haveselskabet – Morsø kreds vil gøre opmærksom på deltagelsen i ”Danmarks vildeste kommune” på denne måde.

Der arbejdes lige nu på at finde en god form til, hvordan alle interesserede bedst muligt kan involveres i at gøre Mors vildere og gerne på en måde, der giver genlyd i hele landet.

Det kommer der mere information omkring snarest muligt.

Forfatter

Related posts

Top