Hekse og en hovedløs mand: Halloween indtager Nykøbing i ferien

Igen i år byder Mors på fejring af Halloween, når gågaden og torvene i Nykøbing forvandles og udsmykkes i hele efterårsferien.

Dette års udgave bliver ikke helt, som vi kender det. Det oprindelige program er ændret pga. af covid-19, men heldigvis kan pyntedelen i byens gader sagtens gennemføres.

FGU Nordvest Morsø har igen i år været en vigtig samarbejdspartner. Halloweenprojektet bliver integreret i deres undervisningen, så eleverne anvender deres personlige, faglige og sociale kompetencer til at skabe og udvikle produkter.

– I år har de blandt andet lavet (u)hyggelige træer og hekse, som sammensættes med pynten fra de tidligere år, fortæller Mette Damholt, en af tovholderne i Morsø Handelsstandsforening Halloweenudvalg.

Onsdag vil der være enkelte aktiviteter i gågaden. Her vil de besøgende kunne møde Hr. Hovedløs rundt i gågaden. Han kommer til at skabe udbrud af latter, forbløffelse og skrig, hvor end han går.

Udsmykning i rundkørslen ved Netto og Circle K i Nykøbing.

Samme eftermiddag vil der være et drageevent. Kirketorvet vil være udsmykket med store og små farvestrålende drager. Her vil børn kunne lave deres egen halloween drage under kyndig vejledning af dragebyggerne. Dette vil selvfølgelig være under hensyntagen til de officielle retningslinjer for bekæmpelse af covid-19. Det vil sige med behørig afstand mellem deltagerne og rigeligt med håndsprit.

– Grundet corona situationen tager vi ingen chancer og følger selvfølgelig myndighedernes anbefalinger. Derfor vil der i år ikke blive afholdt den store halloweenparade eller By Night åben onsdag, som vi plejer. Butikkerne har normale åbningstider hele ugen og vi håber mange vil støtte op om de lokale butikker, fortæller Michael Hansen, som er formand for Morsø Handelsstandsforeningen.

Det er ikke kun “i” gågaden, der er mulighed for aktiviteter i efterårsferien. Også rundt om, er der gjort klar til mange corona-tilpassede oplevelser.

Morsø Folkebibliotek har hele efterårsferien skattejagt og tirsdag kan man deltage i papirs foldning. Ligeledes har Dueholm Kloster aktiviteter, hvor man blandt andet kan tage på klosterjagt i udstillingerne. Og ikke mindst har Bio Mors film på programmet, der henvender sig til både store og små.

Forfatter

Related posts

Top