Helbredet tvinger Erik Hundahl til at drosle ned

Helbredet er ikke hvad det har været hos Erik Hundahl.

Derfor trækker han sig fra den 1. juli fra driften i den kendte maskinforretning J. Hundahl A/S. I stedet rettes hele hans arbejdsmæssige fokus mod rollen som bestyrelsesformand for virksomheden, som han har været en del af siden slutningen af 1970’erne.

– Det er ingen hemmelighed, at helbredet har drillet mig de seneste år, og selvom det ikke passer mig så godt at stoppe i driften allerede nu, så er det vist det bedste, siger den driftige maskinhandler.

I 1976 kom Erik Hundahl i lære i familie-virksomheden. I 1984 indtrådte han sammen med sin bror Søren Hundahl i ejerkredsen som 2. generation.

At Erik Hundal på et tidspunkt ikke længere skule være en del af den daglige drift har man forberedt sig på længe. Generationsskiftet i firmaet har nemlig været i gang siden 2018, hvor sælgerne Claus Sørensen og Martin Dalgaard indtrådte i ejerkredsen.

Der afholdes en uformel reception onsdag d. 29. juni fra kl. 12 – 16 i Thisted-afdelingen, hvor Erik Hundahl håber at se både medarbejdere, kunder, leverandører og venner af huset.

Forfatter

Related posts

Top