Heldigvis er der én voksen tilstede…

Læserbrev af Max Madsen (S), KV21-kandidat på Mors

Morsø kommune skal være Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Citat Meiner Nørgaard.

Jamen, det skal vi da Meiner. Men vi skal ikke glemme vores natur. Som man kan læse i ”Kun Mors” i går d 6/10 er vores grundvand i stor krise. 62% af boringer på Mors viser spor af sprøjtegifte. Er det tilfredsstillende? Jeg synes, at det er dybt alarmerende.

Som Meiner så flot udtaler har vi flot natur fra Strandengene i syd til Molerskrænterne i nord og alt midt imellem!

Her stopper vi lige op! For hvad var dét helt præcist, at Meiner og ikke mindst vores Borgmester Hans Ejner havde gang i tilbage i 2017/2018 . Her var søgt om tilladelse til opførsel af én kæmpe minkfarm på 3000 tæver. Klods op af et miljøbeskyttet område. Dråby Vig. Og midt i et særligt sårbart område mht ændringer i landskabet i Flade. Ansøgningen blev godkendt til stor forundring ikke mindst fra Socialdemokratiet.

Held i uheld var der andre omstændigheder, der gjorde at opførslen ikke blev gennemført. Takket være én voksen på RØD stue på Borgen.

Morsø kommune fik af flere medier en ”begmand” for dette hovedløse projekt.

Dette er meget sigende for Venstre og DF’s tankegang. Erhverv fremfor natur! Som én af Venstres nye kandidater udtaler: At drive en farm er som at have en lille kommunalbestyrelse, DET håber jeg for alvor ikke bliver en realitet efter valget.

Flere og flere steder på øen døjes der med lugtgener fra landbruget. Vores drikkevand er truet, vores natur er truet, det kan ikke være mere åbenlyst, at vi ikke har plads til udvidelse af diverse farme. Vi har ganske enkelt ikke mere jord at opdyrke.

Vi skal tage et valg om vi er en landbrugsø og skippe turismen eller om vi for alvor skal få et sammenspil i gang. Naturen forsvinder ganske enkelt og det er ikke de 15-17 hektar nyopført skov i 2022 som Meiner praler af, der løser dette problem. Vi må og skal have nedsat mængden af sprøjtemidler. Her gælder sig privat, kommunalt og erhverv. Dette vil jeg gøre mit for ved én plads i kommunalbestyrelsen.

Det vil jeg gerne opfordre morsingboerne til, at huske ved Kommunalvalget d 16/11.

Når nu vi er ved HOVSA løsninger kunne det være interessant, at vide hvad planen er med de såkaldte helleanlæg i Vils og Hvidbjerg. Et kan man da sige, at folk der færdes på Næssundvej har fået set hvordan man ikke skal opføre disse. Har vi en kommunal utømmelig pengepose, der hedder helleanlæg eller mangel på samme.

Forfatter
Tags

Related posts

Top