Frisør Inge Diget har gjort det til et fast job at være frisør for mennesker med demens. Hun kommer i dag fast på en række af kommunens plejecentre i Thy, og hun elsker sit job.

Jens Vegeberg lyser op, da samtalen falder på Grønland. Han sidder ved bordet i fællesarealet på plejecenter Fjordglimt i Sennels. Bag ham står Inge Diget og klipper hans grå hår. Hun er fast frisør på Fjordglimt og møder Jens Vegeberg og de øvrige beboere, når de har bestilt tid til en klipning. 

– Der er så smukt, og jeg har taget mange flotte fotografier deroppe, fortæller han. 

Inge Diget kommer fast på Fjordglimt hver 7. uge. Det begyndte som en forespørgsel for 18 år siden, hvor daværende plejehjemsleder spurgte, om hun ikke ville bruge sin fridag fra salonen i Sjørring på at ordne hår på plejehjemsbeboerne i Sennels?

– Jeg har altid været glad for kontakten til ældre mennesker. Jeg voksede op i Skagen, hvor min farmor boede i mit barndomshjem, så det har været helt naturligt for mig at være sammen på tværs af generationer, og da jeg blev spurgt, sagde jeg straks ja, husker hun. 

En meningsfuld hverdag

Siden er det blevet til mange arbejdstimer i selskab med ældre beboere og mennesker med en demensdiagnose. Efter snart 40 år som frisør i saloner i både Sjørring og Thisted, er hun i dag selvstændig med sin egen mobile forretning, og hun kommer lige nu fast på fem plejecentre i Thy. 

– Det er meget meningsfyldt for mig, og jeg føler, at her kan jeg gøre en forskel. Jeg oplever, at selvom beboerne ikke nødvendigvis genkender mig, så er der noget, de kender ved at være i hænderne på en frisør. Det vækker en følelse i dem om noget rart, fortæller hun.

Tid til det uforudsete

For Inge Diget er det vigtigt, at der er god tid til hver enkelt. Nogle bliver klippet på deres stuer, andre – som Jens Vegeberg – ude i fællesrummet, hvor der også foregår andre ting.  
Hun arbejder ikke efter en fast tidsplan, men i stedet med tid og stor tålmodighed. Det handler om at være i øjenhøjde med beboerne. 

– Jeg har lært meget om, hvor vigtig øjenkontakt er. Når man bliver ramt af demenssygdom, så reduceres evnen til at kommunikere, og når det bliver svært at forstå og bruge sproget, så bliver det nonverbale og mimik fx vigtigt. Så kan man bedre aflæse en situation i fx et ansigt, så den del gør jeg meget ud af, og jeg kan mærke, at det giver dem noget ro, forklarer Inge. 

Trygge rammer for nærvær

Selvom hun hver gang ved, hvem der skal klippes, er det altid beboernes dagsform, der afgør, hvad der lader sig gøre. Undervejs bruger hun god tid på småsnak, hun holder en pause, hvis der er noget, som driller, og beboeren får et lille klem på hånden eller armen undervejs. Det handler for frisøren om at møde mennesket med demens der, hvor de er. 

– De pårørende giver udtryk for, at de er glade for ordningen, og mange er søde til at have hængt et foto i stuen af, hvordan deres familiemedlem så ud som yngre. Det giver mig noget at arbejde ud fra, når det kommer til frisuren, siger hun. 

Ved bordet sidder nu en nyklippet Jens Vegeberg, og mens han og Inge Diget får en snak om at danse i Østerild Multicenter, som de begge kender godt, dukker næste kunde op.  

– Har du klippet mig før? spørger Erik Oddershede. 

Det bekræfter Inge Diget.  

– Det har jeg Erik, men jeg kan se, at du trænger til, at jeg gør det igen. 

Kilde og fotos : Thisted Kommune