Helt skævt: Unge mænd er overrepræsenteret i lokale kommuner

Hvis man er mand i landets yderkommuner og på udkig efter en kvindelig kæreste, kan det godt være svært.

Mænd er nemlig i høj grad overrepræsenteret i aldersgruppen 20-29 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som TV2 har kigget nærmere på.

I hele 62 af Danmarks 98 kommuner er der mindst 10 procent flere mænd end kvinder i 20’erne – og billedet er det samme i Nordvestjylland.

I Lemvig Kommune var der sidste år godt 20% flere mænd end kvinder i aldersgruppen 20-29 år. I Thisted Kommune var anddelen godt 19%, mens der i Morsø og Struer Kommune var hhv. 18% og 10% flere mænd end kvinder.

Man skal ind til de store byer for at finde en overrepræsentation er kvinder:

I de store byer er der flere unge kvinder, mens mændene har tendens til at være mere til stede i yderkommunerne, siger kønsforsker og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, Kenneth Reinicke, til TV2.

Han fortæller videre, at den kønsmæssige ubalance kan påvirke mændenes muligheder for at finde kærligheden.

Forfatter

Related posts

Top