Hentet af ambulance: To kvinder kørte bil ud over 3 meter høj skrænt

Det endte helt galt for to yngre kvinder, der lørdag sidst på eftermiddagen var ude at køre en tur.

De to kvinder endte nemlig på hospistalet efter de i deres bil kørte ud over en tre meter høj skrænt på stranden ved Vigsø nær Hanstholm.

– Det sker et sted, hvor vejen ender. Altså hvor havet har ædt af både selve klitten og vejen, fortæller indsatsleder Lars Enevoldsen fra Nordjyllands Beredskab til TV Midtvest.

Både beredskabet, en lægehelikopter og en ambulance blev sendt til stedet, men begge kvinder skulle være sluppet heldigt fra ulykken.

Hvordan ulykken kunne ske skal nu undersøges nærmere.

Foto: Line Bloch Klostergaard

 

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top