Pr. 1. maj får Sydmors Pastorat igen tilknyttet en fast præst.
Embedet har været ubesat siden Trine Gjørtz opsagde sin stilling pr. 1. juli sidste sommer, for i stedet at varetaget jobbet som sognepræst i Trige-Ølsted-Spørring sogn, som hører under Århus Stift.
Den nye præst hedder Tabitta Flyger, som en enig bestyrelse for menighedsrådet bakkede op om.
Gift med FCM-træner
Tabitta Flyger tog inden teologistudiet en kandidat i statskundskab. Hun blev færdiguddannet i 2018 og har siden været ansat i St. Dalby og Hedensted sogne, hvor der også er to øvrige præster tilknyttet. Det skriver Nordjyske.
Tabitta Flyger er gift med træneren for Superliga-klubben FC Midtjylland Brian Priske, der også tidligere har været en del af den danske fodboldlandshold.
Sammen har de en datter, som er flyttet hjemmefra og en søn på 17 år.
Sydmors Pastorat består af sognene Vejerslev, Blidstrup, Øster Assels og Vester Assels.