Her kan du opleve Dronningen helt tæt på

Når Hendes Majestæt Dronningen besøger Thy på mandag vil der være to muligheder for de, som måtte være interesseret, at komme helt tæt på regenten.

Første mulighed byder sig når Kongeskibet Dannebrog anløber Hanstholm Havn. Dronningen ankommer kl. 10.00, og Prinsens Musikkorps spiller ved indsejlingen. Der er åbent for publikum fra kl. 08.30.

– Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser, og at alle skal fremvise gyldigt coronapas, oplyser Thisted Kommune.

Om eftermiddagen kan man opleve Dronningen ved det nye Cold Hawaii Inland Spot Synopal i Thisted. Her skal regenten blandt andet opleve korsang og se de mange aktiviteter på vandet. Dronningen ankommer kl. 15.15. og der er åbent for publikum fra kl. 13.00. Der vil igen være et begrænset antal pladser, og alle vil skulle fremvise gyldigt coronapas.

Du kan få det fulde overblik over, hvad Dronningen ellers skal opleve i Thy HER.

Arkivfoto: Lars Dahl

Forfatter

Related posts

Top