HF Mors U15 tilbage på vindersporet

Efter at have spillet uafgjort i deres seneste kamp, vandt U15-drengene fra HF Mors på udebane i weekenden en flot sejr over favoritterne fra Herning fH i 1. division.

– Vi vidste at en god start var altafgørende, hvis vi skulle levere en overraskelse på en svær udebane i Herning, som vi forventer bliver puljens tophold, fortæller træner Rune Lanng og fortsætter:

– Den gode start fik vi, hvor vi med kynisk angrebsspil, hårdt defensivt arbejde og en storspillende Simon Lundorf i målet, kunne bringe os foran 7-2 efter knap 10 minutters spil.

HF Mors var ved pausen foran 13-9.

– I 2. havleg bevarede vi tålmodigheden og skarpheden i angrebet, samtidig med at Simon Lundorf fortsatte storspil i målet bag et hårdt arbejdende forsvar.

HF Mors vandt kampen 26-20.

Forfatter

Related posts

Top