En normal sommer og en meget mild vinter gav 2020 den næsthøjeste gennemsnitstemperatur, siden DMI begyndte sine målinger i 1874.

Den gennemsnitlige temperatur landede på 9,8 grader. Det er kun overgået af 2014, hvor gennemsnitstemperaturen var 10,0 grader. 2020 havde nul isdøgn – det er dage, hvor temperaturen ikke sniger sig over frysepunktet.

Det er første gang, det er sket, i de 146 år man systematisk har monitoreret vejret i Danmark.

Samtidig var der rekordfå frostdøgn, hvilket er et døgn, hvor temperaturen på et tidspunkt kommer under 0 grader. Danmark oplevede 30 frostdøgn i 2020.

De mange rekorder sætter to tykke streger under, hvad vi allerede har vidst i lang tid ifølge klimatolog hos DMI Frans Rubek.

– Det er voldsomme indikatorer på, at det kun går én vej for klimaet. Sammenholdt med at det varmeste år ikke ligger ret langt tilbage og kun var 0,2 grader varmere end 2020, så er det endnu et tegn på, at temperaturen stiger lige så stille, siger han.

Der faldt i 2020 770 millimeter nedbør, hvilket var en procent over gennemsnittet de seneste 30 år.

Til gengæld blev antallet af såkaldte snedækkedøgn det laveste siden 1961. Danmark havde kun 0,3 dage, hvor over halvdelen af jorden var dækket af sne.

Ifølge Frans Rubek kan man godt forberede sig på, at fremtiden byder på flere af de samme rekorder, som 2020 satte med højere temperaturer og mere nedbør. Dermed er det ikke sagt, at det ikke kan blive hvid jul igen, understreger han.

– Det er meget vigtigt at skelne mellem vejr og klima. Klimaet er det gennemsnitlige vejr over 30 år. Klimaforandringer betyder ikke, at vi aldrig mere får en hvid jul eller en hård vinter, men i gennemsnit vil det blive sjældnere, siger Frans Rubek.

Den højeste temperatur i 2020 blev målt 9. august, hvor temperaturen på Frederiksberg var 32,4 grader.

Horsens oplevede den laveste temperatur i 2020, da der 25. december blev målt minus 8,2 grader.

/ritzau/