Det kunne aflæses direkte på vandmåleren, at mange af os arbejdede hjemmefra sidste år. Vandforbruget i de danske husholdninger satte nemlig rekord.
Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik blev der rundt om i landet sidste år brugt i alt 249 millioner kubikmeter vand.
Det er 6,4 procent mere end i 2019.
Husholdningernes samlede vandforbrug er samtidig det højest registrerede, siden statistikbanken begyndte at føre statistik med det i 2010.