Hjemmerøveri: Tre unge mænd varetægtsfængslet

Tre unge mænd blev søndag eftermiddag varetægtsfængslet frem til den 28.maj efter et hjemmerøveri i Lemvig lørdag aften.

Politiet fik anmeldelsen om at tre maskerede mænd var trængt ind i en lejlighed på Danmarksgade kl. 21.15. Det drejer sig om en 18-årig mand fra Holstebro og to mænd på henholdsvis 17 og 25 år, begge fra Vemb.

De er sigtet for at have slået en kvindelig beboer med flad hånd for derefter at slå den mandlige beboer med knytnæveslag i ansigtet. Herefter væltede de formodede gerningsmænd inventar, inden de stjal en bærbar computer og forlod lejligheden igen. Det skriver TV Midtvest.

De tre mænd blev anholdt kl. 02.23 natten til søndag.

De tre mænd nægter sig alle skyldige, og har derfor kæret kendelsen om varetægtsfængsling til Landsretten.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top