Hjertemusling kernen i strid mellem limfjordsfiskere

Limfjordsfiskerne bekriger for tiden hinanden i en intern strid om hjertemuslinger.

Hjertemuslinger anses lige nu for en bifangst til blåmuslinger, og derfor må en fisker med licens til at fiske blåmuslinger fiske efter begge dele. Det skriver TV Midtvest.

Men nu gør en gruppe østersfiskere krav på halvdelen af de hjertemuslinger, der findes i Limfjorden. Noget som de ellers ikke tidligere har haft ret til.

Hjertemuslingerne er på vej til at få deres egen kvote, og derfor ligger løsningen på striden lige til højrebenet i følge Venstres fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen, der er valgt i Thisted-kredsen: Hvis man vil have retten til hjertemuslingerne, så må man købe en muslingelicens.

– For mig at se er det meget klart, at når man har licens til muslingefiskeriet, så har man også en licens til at fange hjertemuslinger. Hvis der er nogen, der gerne vil have foden inden for det fiskeri, så må man også have en licens, siger han til TV Midtvest.

Myndighederne er netop nu ved at se på de forskellige muligheder for en ny model for fiskeriet af hjertemuslinger.

 

Forfatter

Related posts

Top