Hop i lederhosen og find det store ølkrus frem – det er tid til ægte THYrolsk Oktoberfest

Selvom sommeren snart er slut, er der masser af gode ting at se frem til i efteråret – heriblandt oktoberfest i Thy. Der er aktiviteter at finde i hele byen, og det er samtidig en god mulighed for at få shoppet lidt sommertøj på tilbud eller lidt til efterårsgarderoben – butikkerne er åbne fra kl. 09.00-21.00. Trænger du til en kold øl, musik, skønt selskab og alle de andre gode ting, man forbinder med en oktoberfest, skal du kigge forbi midtbyen i Thisted fredag den 2. september, hvor også Tyroler-bandet Bier und Spass spiller hele dagen, og slutter oktoberfesten af med en koncert om aftenen på Store Torv.

– ”Bier und Spass” er Danmarks mest autentiske tyroler-band, der har taget publikum over hele landet med storm. Musikken er den helt originale, så publikum automatisk oplever at være til fest på en hyggelig kro i Bayern med ild i pejsen, masser af kold øl samt duften af Sweinehaxe og Sauerkraut. Derfor slutter de også en fantastisk dag af med en fuld live koncert med tryk på alle kedler og med mulighed for at sidde og synge med og nyde det, Oktoberfest egentligt handler om: masser af kolde fadøl. Det bliver en fest uden lige, lover handelschef Michael Vendelbo.

Tyrolerbandet Bier und Spass. Foto: Pressefoto

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herunder kan du finde et overblik over, hvad der sker i byen:

 

Lille Torv

Det er planen, at der på Lille Torv skal være ægte Syd-tyrolsk afterskibar-stemning. Gågaden afspærres, og de forskellige butikker opstiller telte.

 

Havnetorv

Torvet pyntes op, som man forventer det til en oktoberfest. Kig forbi når der afholdes Bierfest, få en iskold fadøl, og få den serveret på autentisk vis af en tjener iført Lederhosen. Her skal være rigtig god Bierfest stemning, hvor man traditionen tro kan få serveret Wienerschnitzel ”mit die ganze schweineri”. Heller ikke her bliver man snydt for den klassiske tyske musik, der unægtelig følger med oktoberfest traditionerne. Tag en svingom eller nyd musikken stilstående – her er plads til det hele.

 

Vestergade

Her kommer også til at emme af ægte tyroler-stemning med kold øl, bænke, borde med rødternede duge og livemusik. Festen foregår i gågaden, hvor man kan slå sig ned ved borde og bænke for at nyde musikken og godt selskab. Ingen oktoberfest uden Bier und Beine, som bliver serveret af Hotel Thisted som prikken over i’et. – Det bliver næsten ikke bedre, fortæller Michael Vendelbo.

 

Har du endnu ingen planer fredag den 2. september, kan du hive fat i familie og venner og kigge forbi til en skøn dag og aften med oktoberfeststemning som vi kender den. Vel mødt!

Foto: Pressefoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top