For første gang i klubbens historie har Mors-Thy Håndbold fået produceret en såkaldt sublimationstrøje, hvor alle logoer er vævet direkte ind i stoffet.
Den speciallavede spillertrøjer er lavet i samarbejde med Hummel i forbindelse med det kommende Final 4-stævne i pokalturneringen, som Mors-Thy Håndbold for første gang har kvalificeret sig til.
– Trøjen er lavet i Mors-Thy Håndbolds klassiske blå farver, og den har en række symboler, som bl.a. signalerer samarbejdet og sammenholdet på tværs af Thy og Mors samt fansenes og de to hjemmebaners store betydning for Mors-Thy Håndbold, skriver klubben på sin hjemmeside.
Den nye trøje kan bestilles hos Sportigan i Hurup, Nykøbing Mors og Thisted.
– Dermed får alle Mors-Thy Håndbold-fans mulighed for at være iklædt den nye trøje til Santander Final4 i juni og til den kommende sæson.
Foto: Mors-Thy Håndbold