En opmærksom nabo og et hurtigt beredskab resulterede i, at en brand lørdag eftermiddag ikke udviklede sig i en villa i Kjelstrup ved Thisted. Det skriver Thisted Dagblad.
Ilden opstod af uvisse årsager i køkkenet, og den hurtige indsats fra brandfolkene resulterede i, at man hurtigt fik bugt med flammerne.
Villaens køkken udbrændte mens resten af huset slap med røg- og sodskader.
Husets beboere var ikke hjemme da branden brød ud.
Foto: Christian Kjeldsen