Hustruvold: Thybo risikerer flere års fængsel

Opdateret: Tidligere fremgik det, at der var tale om en 38-årig mand. Der er retteligt tale om en 40-årig mand

En 40-årig mand fra Thisted blev søndag varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for straffelovens paragraf 245, der drejer sig om vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter og som kan give op til seks års fængsel. Det skriver TV Midtvest.

Årsagen til fængslingen er, at manden ifølge dommeren har taget halsgreb på sin hustru og for at have slået hende flere gange med et bordben.

Selvom den 40-årige thybo, der tidligere er dømt for vold, nægtede sig skyldig kærede han ikke fængslingen.

Den 40-årige blev anholdt i parrets hjem lørdag morgen

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top