Læserbrev af Lars Bo Majgaard, 
Kandidat for RV ved KV21 Morsø Kommune

I et debatindlæg på Limfjordupdate d. 29. januar af Hanne Haldrup fra Venstre kommenterer hun på det ønske om at bryde Venstres absolutte flertal, som er blevet fremsat af en række kandidater fra forskellige partier.

Hanne Haldrup skriver blandt andet: ”Jeg synes faktisk, at indlæggene underkender borgernes vurderingsevne og stemmer. En mærkelig form for demokratiopfattelse.”

Det giver mig lyst til at forklare lidt om MIN DEMOKRATIOPFATTELSE.

Vælgerne bestemte for snart 4 år siden, at Venstre skulle have absolut flertal i kommunalbestyrelsen og det er der ikke nogen, som har anfægtet i debatten. Alligevel er det vel legitimt nok, hvis man har et ønske om, at situationen efter valget til november bliver en anden?

Hele diskussionen får mig til at tænke på en historie som teologen og kirkehistorikeren Hal Koch beskriver i sit mest kendte værk fra 1945, som hedder ”Hvad er demokrati?” Hal Koch havde den demokratiopfattelse som JEG deler, at demokrati er ligeværdig samtale, man skal tilstræbe konsensus og det er ikke altid flertallet som har ret!

Han skriver i værket:
“Der findes et sted her i landet et sogneråd, i hvilket der er to grupper, en flertalsgruppe på 7 medlemmer og en mindretalsgruppe på 4 medlemmer. Flertallet er således solidt, og der er ingen grund til at tro, at det skulle kunne rokkes i de første mange år. I møderne går det meget ofte således til, at flertallet kort og knapt fremsætter det forslag, som man i gruppen er blevet enig om. Derefter får oppositionen ordet. Det er jo en demokratisk forsamling! Den afgiver et langt og velbegrundet indlæg, som viser vanskelighederne ved sagen. Under dette indlæg kan ingen se, om flertalsgruppens medlemmer hører efter eller sover, men vi må vel gå ud fra, at de gør det første. Når oppositionen har fremsat sine indvendinger, kan det ske, at formanden eller en anden siger et par ord – gerne temmelig hvasse ord. Men man er sjælden nået ret langt, før flertalsgruppen foreslår, at man går over til afstemning. En videre drøftelse finder man som regel ikke nødvendig. Det er det heller ikke. For flertallet har afgjort sagen i forvejen og bryder sig ikke en døjt om modparten eller dens synspunkter. Men mødet slutter altid med en god demokratisk afstemning, hvor stemmerne mærkelig nok falder 7 mod 4, hvorefter man går hver til sit, overbevist om at have gjort et godt demokratisk arbejde. Har ordet ikke været frit, er sagen ikke blevet afgjort ved afstemning, og har flertallet ikke fået lov at bestemme? Hvad vil man mere?”

JEG VIL MERE!
Det er naturligvis fuldt forståeligt og legitimt at Venstre arbejder for at få absolut flertal igen ved valget til november, men det er også legitimt og forståeligt (Med Hal Kochs historie i erindring) at vi er nogen som arbejder for det modsatte.

Hanne Haldrup skriver ”Enhver politiker har – via saglige argumenter – mulighed for at påvirke debatten og dermed de beslutninger der træffes. Det ved vi alle!”

Jeg er fuldstændig enig i at det BURDE være sådan, men absolut flertal til ET PARTI i kommunalbestyrelsen er IKKE befordrende for denne situation!