Hver 9. ung slås med økonomien

Mange danske unge har ondt i økonomien. Faktisk har mere end 11 procent af de 18-30-årige gentagne betalingsproblemer, hvilket betyder, at de flere gange inden for et år ikke har været i stand til at betale deres regninger til tiden.

Det viser en ny, landsdækkende undersøgelse af unges økonomiske udfordringer og gæld, som er udarbejdet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden. Undersøgelsen handler også om de konsekvenser, økonomiske problemer får for de unge.

Undersøgelses viser, at to ud af tre unge med betalingsproblemer undlader at gå til tandlægen, og at en fjerdedel af de unge med betalingsproblemer undlader at købe lægeordineret medicin.

– Det viser desværre med al tydelighed, at vi står med et alvorligt samfundsproblem, siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk.

Forfatter

Related posts

Top