Hver 4. bruger strømmen når den er billigst

De stigende energipriser har i de seneste seks måneder fået mange danskere til at ændre på elforbruget i hjemmet.

Flere er blevet bevidste om, at besparelser ikke kun handler om at bruge mindre strøm, men også om, hvornår på døgnet man bruger strømmen.

Ofte er strømmen nemlig både billigere og grønnere uden for de såkaldte spidsbelastningsperioder, eller når både vinden blæser og solen skinner.

En ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at fire ud af 10 danskere aktivt har ændret deres energiforbrug de sidste seks måneder som følge af de høje energipriser.

Og heraf har godt halvdelen flyttet dele af deres forbrug til andre tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billigere.

Som tommelfingerregel er strømmen både billigere og mere bæredygtig om natten, fordi forbruget er lavere samtidig med, at vindmøllerne stadig producerer.

Derfor er der ofte et overskud af billig og grøn energi, og det kan man udnytte som forbruger ved eksempelvis at lade opvaskemaskinen eller tøjvasken køre om natten.

Det kræver dog, at man har en dynamisk elpriskontrakt, hvor din pris på el følger markedsprisen.

Foto: SparEnergi

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top