Hver tredje husejer renoverer uden at kende reglerne

Når der skal renoveres eller bygges om hjemme i parcelhuset, skal boligejeren følge reglerne i bygningsreglementet, BR18. Men hver tredje husejer kender ikke reglerne, inden de går i gang med at renovere, viser en rundspørge.

Hvis du beslutter dig for, at du vil have gulvarme i badeværelset, så er det altså ikke nok at banke gulvet op og lægge et nyt varmeanlæg ind. Ifølge bygningsreglementet skal der også isoleres under gulvvarmeanlægget, ellers overholder du ikke kravene til isolering i forbindelse med ombygning, og så er renoveringen ulovlig.

68 procent af de husejere, der har købt hus inden for de sidste ti år, og renoveret inden for de første fem år, var godt klar over, at de skulle følge de forskellige energikrav i bygningsreglementet. Men 32 procent kendte ikke til reglerne. Det viser tal fra Dansk Byggeris energianalyse.

– Det kan have store konsekvenser, når bygningsreglementet ikke bliver fulgt, og byggeprojekterne dermed er ulovlige. I tilfældet med gulvvarmen, så får man en alt for høj varmeregning, hvis man ikke isolerer efter de gældende regler. Og hvis huset ikke lever op til kravene i bygningsreglementet, og man sælger huset, risikerer man derudover et erstatningskrav fra de nye ejere. Det kan også give problemer hos forsikringsselskabet, hvis man ikke har fulgt reglerne, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

LÆS OGSÅ:

Byggesager: Thisted Kommune tredjehurtigst i landet

 

Forfatter

Related posts

Top