Hvor er Karen? – Hvis hun er hoppet i vandet, vil hun drive mod Sverige

Politiet har endnu ikke haft held til at finde den 23-årige Karen Kubel Rolighed fra Bøvlingbjerg sydvest for Lemvig, der ikke er blevet set siden søndag den 26. januar, hvor hun gik ombord på en færge i Rønne på Bornholm.

Selvom Politiet fortsat håber at finde den savnede kvinde i live, svinder håbet time for time.

– Vi håber stadig, at hun har fået et lift og er gået ombord i en bil, siger lederen af efterforskningen hos Bornholms Politi, vicepolitiinspektør Henrik Schou, til Dagbladet Holstebro-Struer.

Selvom meget videomateriale fra bl.a. færgen er blevet gennemgået er der endnu ingen spor af Karen Kubel Rolighed.

Den værste frygt er, at 23-årige Karen Kubel Rolighed skulle have valgt at begå selvmord undervejs på den fem en halv time lange aftensejlads fra Bornholm til Sjælland:

– Der er kameraer de fleste steder, hvor der normalt er mange passagerer. På de billeder har vi ikke set hende, tilføjer efterforskningslederen. Han fortæller også, at Søværnet er blevet orientereret, og at værnet derfor har lavet beregninger på hvor hun kan være drevet hen, hvis hun er hoppet i vandet. Beregningerne viser, at hun i givet fald vil drive mod de svenske kyster.

 

Karen Kubel Rolighed var forrige søndag på vej hjem til Jylland efter at have holdt ferie på Bornholm, hvor hun havde passet et hus for nogle bekendte.

LÆS OGSÅ:

Mystikken breder sig: Hvor er Karen?

Foto: Bornholms Politi

Forfatter

Related posts

Top