Hvordan er det nu lige med varmefri?

De seneste måneder har det danske arbejdsmarked indpasset sig efter coronavirus. Med sommerens begyndelse, og udsigt til lokale varmebølger mod slutningen af ugen er det også blevet tid til at forholde sig til udfordringer med høje temperaturer i løbet af arbejdsdagen.

Det er arbejdsgiveren, der skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed – også når der er varme- og hedebølge. Til gengæld giver Arbejdsmiljøloven ikke ret til at gå hjem, når det bliver for hedt.

– Arbejdstilsynet anbefaler forskellige temperaturgrænser afhængig af typen af arbejde, du udfører. Eksempelvis anbefales 20 – 22 °C for stillesiddende arbejde, og at temperaturen ved denne type arbejde ikke må overstige 25 °C, foræller Uffe Holst fra Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest.

Mange danske bygningers ventilationsanlæg er mere dimensioneret til at holde os varme om vinteren, end afkølede under en varmebølge. Det betyder, at det kan være svært at holde en passende temperatur på arbejdspladsen, når der er meget varmt udendørs.

Af samme årsag kan temperaturen under en varmebølge sagtens komme over 25 °C, hvilket normalt accepteres af Arbejdstilsynet.

Ulempen er naturligvis, at meget høje temperaturer kan give gener og også kan udgøre en helbredsrisiko – ud over at medarbejdernes produktivitet falder.

I øvrigt påvirkes medarbejderne meget individuelt af høje temperaturer – nogle vil nyde 30 °C, mens andre vil føle, at deres sidste stund er kommet.

 

Forfatter

Related posts

Top