Åbent brev til fødevareminister Mogens Jensen (S). Af Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune.

Corona-pandemien har kastet store dele af erhvervslivet ud i en krise, der for mange virksomheder er direkte livstruende. Regeringen har – fuldt fortjent – fået stor ros for at handle resolut, når det gælder foranstaltninger til gavn for folkesundheden. Men den samme handlekraft gælder ikke, når der fra politisk hold skal sættes ind for at sikre erhvervsvirksomheder i krise.

Det mærker et par vigtige jyske erhverv nu på smertelig vis. Fødevareminister Mogens Jensen har ikke været sig sit ansvar bevidst i håndteringen af den livstruende krise, som Corona-pandemien har sendt de danske minkavlere ud i. Dagligt må stadig flere minkavlere se deres livsværk truet. I mange tilfælde er det både deres erhverv og deres families hjem , der er truet, fordi de ikke kender fremtiden. Og ministeren hjælper ikke ved politisk at skære igennem de forskellige meldinger, embedsværket løbende kommer med. Hvorfor skal en sektor, der bidrager med milliarder i eksportindtægter, sendes fuldstændig i knæ, før ministeren træder i karakter?
Hvorfor ikke en klar tilkendegivelse af at erhvervet er vigtigt og skal sikres overlevelse? Hvorfor ikke lytte til avlerne og finde den løsning, der kan give minkavlerne ro til, og sikkerhed for at kunne komme igennem en uhyrlig svær situation og sikre dem en erstatning, der muliggør køb af nye avlsdyr?
På et tilsyneladende tyndt grundlag bliver generationers avlsarbejde ofret for at tæmme Coronaen.
Al ordentlighed tilsiger, at det skal erstattes, og i situationen burde det være forventeligt, at man indgik i en ligeværdig dialog og at der derefter blev truffet en politisk beslutning. Det haster, og det er vigtigt, ikke bare for minkavlerne, men for hele samfundet.

Lokalt her ved Limfjorden står vi midt i en tilsvarende situation – blot inden for et andet, vigtigt erhverv. Det er da positivt, at fødevareminister Mogens Jensen nu endelig forholder sig til den vanskelige situation, muslingeindustrien Vilsund Blue A/S længe har befundet sig i, fordi den på grund af restriktioner for fiskeriet ikke har adgang til de nødvendige råvarer. Men også her kommer ministerens reaktion 5 minutter over 12 – nemlig først når virksomheden varsler fyring af op til 20 medarbejdere på grund af råvaremangel.

Heller ikke her forstår jeg, hvorfor ministeren lader sit embedsværk styre så meget, at virksomheder bringes i fare. De restriktioner, der begrænser mulighederne for at fiske de nødvendige muslinger, er gennemført for længst. Men de foranstaltninger, der skal afbøde restriktionerne og åbne for nyt fiskeri og nye produktionsformer lader vente på sig. Det sætter en virksomhed som Vilsund Blue i en urimelig klemme.

Fødevareminister Mogens Jensen stammer som bekendt fra Mors, og han er da om nogen bekendt med, hvor vigtig muslingefiskeriet og muslingeindustrien er for øen. Vi har rigtig meget brug for arbejdspladser til ufaglærte.

Når så erhvervet tilmed er klar til at tage nye, bæredygtige produktionsmetoder i brug, er det urimeligt, at ansøgninger om etablering af nye kulturbanker skal ligge i ministeriet i foreløbig et år. Og som lægmand har jeg virkelig også svært ved at forstå de begrænsninger, der er blevet lagt på det traditionelle fiskeri. Det er kun i Limfjorden, der ikke må fiskes om søndagen, og det er kun i Limfjorden, der ikke må fiskes muslinger i 9 uger hen over sommeren. Jeg er enig med ledelsen hos Vilsund Blue i, at der er nogle regler, som trænger til at blive undersøgt og ajourført.

Det håber jeg, ministeren – også – tager fat i snarest muligt.