Én gang om ugen skifter børnene i Hurup i Thy deres hverdag ud med superhelteleg og kreative øvelser, ligesom andre går til spejder eller badminton.
Formålet er at udvikle børnenes helt egne unikke egenskaber. Det er Angelina Owinos idé og hende, der agerer oversuperhelt i den lille klub, der holder til i Kunsthal Jens.
Holdet er fyldt op med seks aspirerende superhelte mellem fem og ti år. Og det giver masser af superhelteblod på tanden, for resten af årets kurser, fortæller Angelina Owino.
– Men det med, at der har været så stor opbakning, og det ret hurtigt blev booket, viser, at der er grobund for at tilbyde noget mere kreativt med lidt mere gak og løjer.
Region Nordjyllands udvalg for Regional Udvikling og Innovation har støttet kulturprojektet økonomisk. Børnene i Thy kan gå til superhelt resten af året.