Idano Sikring flytter

Siden Idano Sikring startede op for godt et par år siden, har man serviceret kunderne fra privatadressen. I takt med at Idano Sikring stadig vækster og får flere og flere kunder, flytter firmaet nu væk fra privatadressen og ud på Rolstrupbakken 1 i Nykøbing, hvor der er meget mere plads og rigtig gode velfærdsfaciliteter.

På den nye adresse bliver der både plads til kontor, mødelokale, værksted og lager. Med placering meget tæt på omfartsvejen og rundkørslen ved Elsøvej og Limfjordsvej, bliver Idano Sikring fremover meget mere synlig i bybilledet.
Stig Odgaard ser frem til at komme helt på plads på den nye adresse, hvorfra de fremover vil køre ud til spændende sikringsopgaver og skabe tryghed for deres kunder.

Idano Sikring hjælper virksomheder og private med at nedbringe risikoen for tyveri, indbrud, hærværk og person- og bygningsskader.

Forfatter
Top