Mange yngre børn forbinder det at være hjemme med god tid til at være sammen om leg og hygge. Nu er det pludselig anderledes. For mor eller far er også nødt til at sidde bag computeren og har ikke samme tid og mulighed for at være så nærværende, som de plejer.
De små børn mærker således også forandringerne i denne tid, og de kan reagere med uro, tristhed, frustration og vrede rettet mod forældre eller søskende. De kan også blive kreative ved at finde på nye lege og idéer, men som forældre kan opleve som forstyrrende, fordi de også har noget, de skal nå.
– De mindste børn er særligt sårbare, for de kan ikke udsætte deres behov for nærvær og omsorg. De hører forældres irritation i stemmen over at blive afbrudt i deres arbejde, de mærker hektiske kroppe, et flakkende blik og kan blive utrygge og have svært ved at rumme den afvisning, der ligger i endnu et: ”Jeg kommer om lidt”, siger psykolog i Børns Vilkår, Malene Angelo.
Familier kan komme styrkede ud på den anden side
Mange forældre er meget bevidste om, at de ikke kan tilbyde samme nærvær, som når de normalt er hjemme og har fri, og for mange er det frustrerende og svært at finde en god balance.
Både børn og forældre kan dog komme styrkede ud på den anden side med positive erfaringer, der kan bruges i familielivet, også fremover.
Psykolog Malene Angelo anbefaler børnefamilierne:
• Sæt en struktur for dagen, så du og din familie ved, hvornår du arbejder, og hvornår du sikrer tid til nærvær i samværet med dit barn. Undgå så vidt muligt afbrydelser af samværet i den tid, I har sat af til nærvær. Er I to forældre, der kan skiftes til at drage omsorg for barnet, kan I lægge en struktur for dagen og aftale, hvem der har omsorgsopgaven hvornår og dermed hjælpe hinanden til at sikre nærvær i samværet med jeres barn. Det kan være en fordel at dele jer op i forskellige rum, hvis I har mulighed for det.
• Minimer afvisninger ved at hjælpe barnet til at forstå, hvornår I skal være sammen, og hvad barnet skal lave i mellemtiden. Et lille barn forstår ikke ”om lidt” eller ”jeg skal lige”. Vis og fortæl barnet, når du skal arbejde, hvor i hjemmet du arbejder, hvornår I kan være sammen, og hvad I skal sammen, når du er færdig med at arbejde. Fortæl også barnet, hvad det skal lave, mens du arbejder. Sig f.ek.; ”Se, nu sætter far sig med arbejdscomputeren. Imens kan du sidde med din ipad. Når jeg er færdig, kan vi tegne sammen.”
• Tag udgangspunkt i det, barnet synes er sjovt at lave og giv gerne barnet en eller højst to valgmuligheder. Inddrag gerne barnets egne gode ideer til aktiviteter og samvær i den løbende planlægning af dagen.
• Indstil dig på, at regler og rammer må se anderledes ud i denne periode. Beslut dig for, hvilke rutiner og regler, der skal indføres for at give barnet en ny genkendelig hverdag, og så du kan kommunikere tydeligt til dit barn, hvad der skal ske, og hvad barnet må.
• Sørg for at dit barn så vidt muligt får frisk luft og mulighed for bevægelse. Nye indendørslege kan introduceres, f.eks. ikke røre jorden på bøger, stole og puder, fangeleg og gemmeleg.
• Tag dit barn med i den daglige husholdning. Børn har brug for opgaver, som de kan klare, så de hver dag oplever at have succes med noget og mærker, at de gør en positiv forskel i hjemmet. Bemærk dit barns initiativer og giv ros, når dit barn har hjulpet til eller har klaret en opgave.
• Vær opmærksom på dit barns signaler på følelser af tristhed, afvisning og bekymring. De små børn reagerer på uro og de afvisninger, de får, når forældre ikke har tid til at være nærværende. Hjælp med at sætte ord på det, der er svært, det som barnet savner eller er bekymret over, og støt barnet i at finde ro, tryghed og glæde i samvær med jer.
• Bevar roen, når dit barn er i nærheden og tal om eventuelle bekymringer med andre voksne, når barnet er uden for hørevidde. Vær opmærksom på din brug af sociale medier, nyheder og telefon, når du er sammen med barnet. Selvom vi kun lige kigger kort på Facebook, så ved vi ikke, hvad vi ser. Måske læser vi noget, der bekymrer os, og det kan påvirke samværet med barnet efterfølgende.
• Afhold dig ikke fra at tale med børnene om Coronavirus, selvom du både kan være i tvivl, om du kan svare på alt, hvad børnene spørger om, og være bange for at gøre ondt værre. Tag udgangspunkt i det barnet er optaget af, tag eventuelle bekymringer alvorligt og fortæl ærligt, men ikke mere, end det barnet har brug for at høre i forhold til sin alder og modenhed. Små børn kan bedst bruge korte konkrete svar. Henvis til, at rigtig mange er forkølede lige nu, og at vi ikke skal smitte eller blive smittet.
• Inviter børnene til at blive en aktiv del af kampen mod Corona ved at lære børnene at hoste i ærmet og holde afstand, hvis de er forkølede, så de også får en følelse af at kunne handle. Sig til dit barn, at hun skal nyse og hoste i ærmet og skab gode rutiner for at vaske hænder. Du kan også fortælle dit barn, at hun ikke må røre andre, men at hun kan kramme dig, alt det hun har lyst til. Det er dog aldrig et lille barns ansvar at overholde disse regler, men noget de voksne skal hjælpe med.
