Indbrud i sommerhuse: Politiet mistænker samme gerningsmand

Politiet mistænker den samme gerningsmand for at stå bag en mindre bølge af indbrud i sommerhuse i Sennels.

Fra slutningen af maj frem til starten af juni har tre fritidshuse på Mallevej haft udbudne gæster.

Mellem den 31. maj og 4. juni er der fra et sommerhus blevet stjålet keramik samt nogle lysestager, olielamper, fade, kander og skåle. Gerningsmanden har skaffet sig adgang til huset ved at bryde terrassedøren op med et koben.

I perioden 2. til 4. juni er det gået ud over et andet sommerhus, som har fået et vindue brudt op med et koben. Herfra menes der dog ikke at være blevet stjålet noget af værdi. Slutteligt er en eller flere gerningsmænd brudt ind i et tredje sommerhus i perioden 3. til 4. juni. Herfra er der blevet stjålet en boremaskine samt nogle ekstranøgler til huset.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top