Influenza-sæsonen er over os

Ondt i musklerne, feber og øm hals.

Influenza-sæsonen er over os, men der er faktisk udsigt til færre sygedage, som skyldes influenza, denne vinter. Det skriver DR Nyheder.

Sådan lyder det fra Svend Stenvang Pedersen, ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Odense Universitets Hospital.

Han forudser, at denne influenzasæson bliver mildere end den foregående.

– Der var så meget influenza i luften i bogstaveligste forstand i Danmark sidste år, at mange mennesker – også dem, der ikke havde influenza og dem, der ikke blev vaccineret – faktisk er blevet gjort lidt modstandsdygtige, siger Svend Stenvang Pedersen til DR.

Ifølge Statens Serum Institut var den langstrakte influenzaepidemi, som ramte landet sidste vinter, usædvanlig både i omfang og varighed.

Gode råd, hvis du har fået influenza
– Drik meget, da man taber væske under feber.
– Hold dig i ro, gerne i sengen.
– Sov meget.
– Undgå at ryge og drikke alkohol, da dette kan forlænge sygdomsperioden.
– Tag eventuelt hostemedicin. Man sover bedst, hvis søvnen er uforstyrret af hoste.
-Tag eventuelt febernedsættende og smertestillende medicin. Husk dog at holde dig i ro, selvom du føler dig bedre tilpas.
– Bliv inden døre og forkæl dig selv, indtil sygdommen er overstået.
– Søg læge, hvis symptomerne ikke aftager efter en uge.
Kilde: Netdoktor.dk

Forfatter
Tags

Related posts

Top