Kommunalvalget 2025 nærmer sig, og Morsø Kommune inviterer derfor alle, der overvejer at stille op som kandidat, til et informationsmøde om det politiske arbejde og kommunens fremtidige udvikling.
Mødet er målrettet borgere, der ønsker at gøre en forskel gennem politisk engagement – og som er nysgerrige på, hvad det indebærer at være medlem af kommunalbestyrelsen.
Et møde med indsigt og mulighed for dialog
Der vil være korte oplæg ved borgmester Hans Ejner Bertelsen og medlemmer af kommunens direktion. Derudover er der god tid til spørgsmål og debat.
På mødet sætter vi blandt andet fokus på:
- Kommunens styrker og udfordringer
- Hverdagen som kommunalpolitiker
- Den politiske og administrative organisering af kommunen
Tid og sted
Torsdag den 22. maj kl. 16.30–18.00 Administrationsbygningen, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors
Tilmelding og mere information
Sidste frist for tilmelding er onsdag den 21. maj kl. 12.00. Tilmelding og uddybning kan ske ved henvendelse til Jan Sørensen, konsulent i Morsø Kommune, på tlf. 2489 9425 eller via mail: jans@morsoe.dk
Kilde og foto : Morsø Kommune