Morsø Sejlkub & Marina afholder i aften fra kl. 19 og cirka 10 minutter frem demonstrationsskydning af både nødraketter og nødblus.
Der er altså ingen umiddelbar grund til at gå i panik, og slå alarm.
Demonstrationsskydningen er anmeldt til alle relevante myndigheder som også har givet tilladelse til at affyringen finder sted.
Morsø Sejlklub oplyser, at det er en instruktør fra TrygFondens SejlSikkert-initativ der kommer til at stå for afskydningen.
Instruktøren giver fiskere og sejlere kendskab til de mest almindelige kommunikationsmidler, som bruges i nødsituationer til søs. Deltagerne får kendskab til procedurer ved alarmering og kommunikation med 112 eller Lyngby Radio, og de prøver pyrotekniske nødsignaler, skriver TrygFonden om indstruktørens rolle.
Alle interesserede er i øvrigt velkommen til at deltage i aftenens demonstrationsskydning og det efterfølgende foredrag.