Interessen for pigefodbold i Thy har aldrig været større

Aldrig før har interessen for pigefodbold i Thy været så stor som den er lige nu.

I de fem år FC Thy piger har eksisteret er medlemstallet kun steget. Idag har foreningen omkring 400 medlemmer.

De senere års fremgang skal bl.a. ses i lyset af FC Thy-Thisted Q der spiller i den danske kvindeliga. Og netop det at have et lokalt ligahold betyder noget for lokalområdet:

– De kan se, at selvom vi bor i Nordvestjylland i Thy, så kan man altså godt spille på øverste hylde i Danmark. Det er rigtig vigtigt for vores allerbedste piger, siger Bent Andersen, formand for TC Thy Piger, til TV Midtvest.

Ambitionerne i FC Thy Piger fejler bestemt heller ikke noget.

– Det er jo et spørgsmål om, hvornår vi måske ser vores første landsholdsspiller af egen avl her på banen, slutter formanden.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top