Ismejeriet Thy går all-in: Flytter, udvider og begynder at bage

For tre år siden blev Ismejeriet Thy, der producerer plantebaserede is, etableret.

Fra starten har opbakningen været stor, og nu tager folkene bag et nyt skridt mod fremtiden og flytter lokaler, udvider stort og øger produktionen:

– Igennem de sidste mange måneder har vi gået og fået gjort de nye lokaler klar, og vi kan med stolthed fortælle hele verdenen at vi bygger Danmarks, Skandinaviens, ja måske hele Europas eneste 100 procent plantebaserede isfabrik helt uden spor af mælk, skriver virksomheden på Facebook.

Ismejeret Thy har overtaget de bygninger i Thisted hvor Carlsberg og Tuborg tidligere har haft til huse.

Bygger nyt bageri
Men udviklingen stopper slet ikke her. I de nuværende lokaler er det planen at bygge et bageri:

-Således vil vi snart kunne præsentere nye isvarianter med de lækreste cookies, brownies og cookiedough mm.

Produkterne i bageriet vil også være 100 procent plantebaseret og uden spor af mælk.

– Alt dette betyder også kapacitet til flere ishuse rundt i landet, nye produkter, de lækreste isvafler og helt nyt koncept.

Foto: Ismejeriet Thy

Forfatter

Related posts

Top