IT Virksomhed brød med normerne

Brødrene Carsten og Casper Søe-Larsen har aldrig været bange for at gå nye veje. I 2021 afskaffede de fysiske arbejdspladser på Bornerups’ kontorer. De blev i stedet afløst af ”drop-in-løsninger”, hvor medarbejderne kan mødes, når det er nødvendigt. Ellers kan medarbejderne arbejde hjemmefra. Den løsning blev en stor succes og lagde også kimen til beslutningen om at sætte medarbejderne helt fri.

– Det har givet medarbejderne en enorm grad af frihed i forhold til privatliv og i forhold til at udføre deres arbejde. Micro Management er et fy ord. Vi har ingen ansatte og får ingen ansatte, der har behov for, at ledelsen skal være inde over hele tiden. Men derimod medarbejdere, der har behov for sparring til udvikling, og det kan vi se i måden, de griber projekter og opgaver an på. De koordinerer og strukturer, udfører og følger op fuldstændigt selvstændigt og uden behov for Micro Management, men også i forhold til dem vi leverer projekter effektivt til: kunderne, fortæller Carsten og Casper Søe-Larsen.

De ansatte har stor grad af frihed under ansvar.

– Men vi har en klar forventningsafstemning om, at det er de ansatte, der har ansvaret for eksekveringen af opgaverne. Det betyder lave omkostninger og stor fleksibilitet i forhold til kunderne, påpeger Carsten og Casper Søe-Larsen.

Stor fleksibilitet og lavere omkostninger
Ved at sætte medarbejderne fri, har man samtidigt gjort op med timeregistrering og fysisk tilstedeværelse.

– Vi betragter ikke arbejde som normtid på f.eks. 37 timer. Vi er af princip ligeglade med om man møder til middag og går hjem kl. 15.00 for at møde om aftenen. Vi er alle sammen forskellige. Nogle arbejder bedst fra tidlig morgen, nogle om aftenen og nogle midt imellem. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Det nytter ikke noget at slide sig selv i ihjel, påpeger Casper Søe-Larsen.

Det har givet en helt ny kultur i Bornerups A/S.

– Vi har en kultur, hvor man risikerer at ringe til en medarbejder, der måske er ude at gå en tur eller er til fitness, påpeger Casper Søe-Larsen.

Strammere produktfokus
Men også på produktsiden, er der sket noget.

– Vi har strømlinet forretningen og tilpasset og tilvalgt de produkter og de ekspertiser, hvor vi kan stræbe efter at blive de bedste. Det er en måde at sørge for, at medarbejdernes motivation er i top. Medarbejderne skal have en mulighed for at shine, siger Carsten Søe-Larsen.

Han påpeger, at virksomheden ikke er i mål med alle ændringerne.

– Men vi er godt på vej på alle parametre, slutter Casper Søe-Larsen.

Bornerups A/S tjente tre millioner før skat (2.4 mio. kroner efter skat) i 2022 og beskæftiger 18 medarbejdere. Selskabet leverer de bedste, tilpassede IT-systemer, der understøtter virksomhedernes hverdag og fremtidige udvikling.

Forfatter
Top