J.P. Jacobsen-centeret slår dørene op

Fra i dag bliver det igen muligt at handle i butikkerne i J.P. Jacobsen Shoppingcenter i Thisted.

Det sker i forbindelse med, at indkøbscentre på under 15.000 kvadratmeter får lov til at genåbne som led i den trinvise genåbning af Danmark.

Selv om landets indkøbscentre blev bedt om at lukke i december sidste år, så har enkelte butikker alligevel kunnet holde åbent i centrene. Det drejer sig om essentielle butikker som eksempelvis fødevarebutikker og apoteker.

Men fra tirsdag må alle de andre butikker også åbne igen og begynde at tage imod kunder.

Selv om de mindre indkøbscentre får lov til at genåbne, vil det stadig ske med visse krav.

Blandt andet er der et loft over, hvor mange kunder der må være i centrene af gangen, og der skal også bæres mundbind både i og udenfor butikkerne.

Forfatter

Related posts

Top