Der er militær aktivitet i Thy i disse dage, hvilket skyldes Jægerkorpset, som i denne uge afholder det afsluttende patruljekursus for 19 jægeraspiranter. Det skriver ligeher.nu.
Det er sidste del af en samlet test, som skal bestås før aspiranterne kan starte på selve uddannelsen til jægersoldat.
Først på ugen har Jægerkorpset huseret omkring plantagen i Hanstholm, hvor soldaterne har skulle forsøge at skjule sig for en af Forsvarets Fennec-helikoptere. I de kommende dage vil de militære aktiviteter rykke længere nordpå.
Jægerkorpset er Forsvarets landmilitære specialoperationsstyrke. Med kort varsel kan korpset indsættes i operationer både nationalt og internationalt.
Jægerkorpset er oprettet i 1961 og holder til på Flyvestation Aalborg.
Galleri:
Fotos: Presse-fotos.dk