Jagten på den eneste ene: Sexolog og forfatter holder foredrag i Thisted

Sexologen, forfatteren og foredragsholderen Jakob Olrik kommer til Thisted tirsdag d. 5. februar.

I sit nyeste show. “Den Eneste Ene” hvad der sker, når vi forelsker os og søger efter kærligheden.

Hvem er den eneste ene? Og hvorfor skal vi finde vores egen vej i livet, for at kunne forene os med andre? Det er blot nogle af de spørgsmål Jakob Olrik stiller sig selv.:

– Jeg har talt med hundredevis af kvinder på mine turneer, og der et spørgsmål, der dukkede op igen og igen: ”Hvordan finder jeg/holder fast i den eneste ene! Ham som jeg kan elske, og som elsker mig?” Det har gjort mig nysgerrig på vores forventninger til hinanden og vores længsel, og jeg har i årevis dykket ned i dette emne, og har nu lavet dette unikke show om kærlighed, forventninger, frygt og længsel, fortæller Jakob Olrik.

Mere sex og mere kærlighed
Han håber, at han med showet kan skabe en oplevelse for danskerne, der giver mere fælleskab, flere lykkesus, mere sex og ikke mindst, mere kærlighed.

Ifølge Jakob Olrik er der nemlig noget helt fundamentalt vi danskere har glemt, når det kommer til det store spørgsmål om den eneste ene: At vi skal arbejde for kærligheden. Også selvom vi er sammen med den rette. For det betyder ikke, at alt er rosenrødt hele livet:

– Når vi tror på den myte, som blandt andet fortælles i Hollywood film, så har vi kurs mod skuffelser og mod at blive ulykkelige, lyder det.

Efter de seneste fem år at have turnéret Danmark tynd med det populære foredrag ’Kvinde, kend din mand’ (som er set af mere end 100.000 danskere, red.), lover Jakob Olrik et helt nyt show, hvor der bliver noget som både romantikeren, og skeptikeren, kan tage med hjem i håndtasken.

Om showet:
Går du og drømmer om at være mere sprudlende, levende og glad i låget? Savner du mere fællesskab, flere lykkesus, mere kærlighed, mere sex?
Så kom og få inspiration til at sætte gang i livets glæder. Find eventyrlysten og lidenskaben frem, og sæt ild under dine drømme. Men det kræver, at du tør sige fuck! Og være DIG. Er du parat?

Oplev Jakob Olrik i foredraget Den Eneste Ene! Læg hovedet bagover af grin, få fyldt maven med boblende tro på fremtiden, og få farverige idéer med hjem i håndtasken.

Det er tid til at finde modet frem og slippe dig selv løs! Kærlighed er liv – Og livet skal leves.

Et humoristisk og inspirerende foredrag. der sætter gang i tanker og handling. 

– For singler og par, mødre og fædre, venner & veninder.

Praktisk info
Dato: 5. februar 2019 klokken 19.00
Sted: Thisted Musikteater, Håndværker Torv 1, 7700 Thisted
Billetter kan købes HER

Foto: jakobolrik.dk

Forfatter

Related posts

Top