Jakobsen sejrer igen: DM-guldet er inden for rækkevidde

Racerkøreren Malthe Jakobsen fra Sennels udbyggede i weekenden sit forspring i kampen om det danske mesterskab i Formel 4-klassen.

Her blev det til både poleposition, en heatsejr og en anden plads på Ring Djursland.

Og selvom Malthe Jakobsen med weekendens resultater et ét skridt tættere på at indfri målet om guld, er det intet der bliver ændret i forhold til måden at køre på – tværtimod:

– Jeg ved godt at jeg efterhånden har en rigtig fin føring i mesterskabet, men jeg kommer jo for at køre racerløb og for at udvikle mig som racerkører, så målsætningen er den samme. Teamet har leveret en vinderbil igen denne gang, og til finalen kører vi – også – for at vinde, lyder det fra den hurtige thybo.

Malthe Jakobsen har indtil videre vundet 11 sejre i år og har 383 point. Til sammenligning har hans nærmeste konkurrent, Jonas Nielsen, to sejre og 315 point.

Finalen køres på Jyllandsringen den første weekend i oktober.

Foto: Boxengasse.dk

Forfatter

Related posts

Top