Jesperhus indgår aftale om kviktest-center

Når Kristi Himmelfartsferien starter den 13. maj bliver det samtidig muligt at blive testet for coronavirus i Jesperhus.

Ferieresortet har nemlig indgået en aftale med Region Nordjylland der sikrer, at både gæster og udefrakommende kan blive lyntestet ved en næsepodning.

– Det (testcenteret, red.) er åbent når vi vi har mange gæster – weekender og skoleferier, fortæller direktør Peter Overgaard.

I følge kalenderen for testcentret i Jesperhus vil det – når centeret er åbent- været muligt at blive testet i tidsrummet kl. 9-19. Fra midten af juni og helt frem til starten af september vil centeret sågar holde åbent hver eneste dag. Testcenteret bliver stillet op på parkeringspladsen.

Peter Overgaard. Foto: Jesperhus

Jesperhus slog efter mere end et års nedlukning dørene op til en ny sæson sidste weekend. Indtil videre er det kun alt udendørs, der er åbent. Dog har de forskellige restauranter også åbent.

– Efter coronaplanen, som den ser ud p.t., kan vi først åbne alt indendørs til pinse. Så folk booker selvfølgelig mest fra pinse af, som også er udsolgt, fortæller Peter Overgaard og tilføjer at resten af sæsonen også ser rigtig god ud.

Foto: Jesperhus

Forfatter

Related posts

Top