En ferie behøver ikke kun være hyggelig – den må også gerne være en smule Træls. I hvert fald hvis man spørger den populære forretningsmand Dr. Træls, der til dagligt huserer i Jesperhus. Han er netop gået i gang med udbygningen af den populære feriepark, for at sikre væksten i sit store forretningsimperium.
Hans nyeste påfund er en Trailerpark, der bliver placeret helt centralt på feriecenteret overfor Trælstårnet, hvorfra han kan holde øje med forældre, der er på ferie og sørge for, at de husker at arbejde og samtidigt sikre, at deres børn ikke larmer.
– den nye overnatningsmulighed får navnet Træls Trailerpark, opkaldt efter mig selv, den bliver helt fantastisk effektiv og et fantastisk godt sted at arbejde, mens børnene leger et andet sted og ikke er i vejen, fortæller Dr. Træls, Jesperhus..
Som navnet indikerer, bor man i en trailerpark med Trælse luksusboliger, der er optimerede til effektive arbejdsferier. Ferieboligerne får Dr. Træls tema ligesom området bliver en integreret del af den tematiserede oplevelse i Jesperhus.
I første omgang bygger man ti nye ferieboliger i Træls Trailerpark og bliver området en succes, er det tanken, at man i fremtiden vil udvide området med endnu flere, påpeger Dr. Træls.
Investeringen i de nye ferieboliger i Træls Trailerpark løber op i omkring 8 mio. kr., der kommer oveni i de cirka 8 mio. kr., man investerer i det nye Jesper Ged Hus i Blomsterparken, der blandt andet kommer til at indeholde en udendørs amfiscene med plads til 1.600 publikummer
Udlejningen af Træls Trailerpark starter sidst på året på www.jesperhus.dk
Illustration : Jesperhus