Jesperhus søger 350 sæsonarbejderne til 2023

Børnefamiliernes foretrukne feriested, Jesperhus på Mors, har netop indledt jagten på 350 sæsonansatte til den kommende sæson. Arbejdsopgaverne er mangeartede og kan opfyldes af personer med alle mulige forskellige baggrunde. Nogle af nøgleordene er, at man kan lide at arbejde med mennesker og give god service.

– Det er baggrunden for, at vi netop har åbnet vores egen jobportal på www.jesperhus.dk, hvor man kan se, hvilke typer jobs, vi har ledige hen over året. Lige nu søger vi specifikt 350 personer til at servicere vores gæster den kommende sæson, siger Adm. Direktør Thomas Buch Tøstesen, Jesperhus.

Mange forskellige opgaver
Det er stort set alle områder i Jesperhus, der skal bruges personale til. Fælles for stillingerne er, at man skal være mindst 15 år for at kunne søge. Nogle funktioner kræver, at man er fyldt 17 år og andre igen, at man er fyldt 19 år.

– De helt unge har masser af muligheder for et spændende sæsonarbejde i forbindelse med vores Legeland, der er den afdeling, der tager sig af alle vores forlystelser. Ligesom der er masser af muligheder i vores spisesteder, i vores købmandsbutik samt souvenirbutik. Alle steder er man tæt på alle vores gæster og skal være klar på at yde den fabelagtige service, Jesperhus er så kendte for. Vi sørger selvfølgeligt for oplæring, inden man går i gang, pointerer Thomas Buch Tøstesen.

Når man er fyldt 17 år, er der mulighed for ansættelse i Badelandet.

– Hvis man ikke har livredderprøve, som er mere end ét år gammel, skal man tage den i Jesperhus inden starten på sæsonarbejdet. Også her går sikkerhed hånd i hånd med en god oplevelse for vores gæster, siger Thomas Buch Tøstesen.

Receptionen er gæsternes første møde med Jesperhus, når de skal checke in på deres ferie.

– Receptionen er knudepunktet, hvor gæsterne løbende søger information og hjælp under deres ophold. Her er kravene til alder lidt højere end andre de steder og man skal derfor være fyldt 19 år for at komme i betragtning, siger Thomas Buch Tøstesen.

Der er også mulighed for at blive en del af rengøringsteamet, der tager sig af rengøring af faciliteter, servicebygninger og overnatningsenheder og derfor er et vigtigt arbejdsområde i Jesperhus.

– Det område tiltrækker både voksne og yngre medarbejdere, der vil være med til at sikre den høje kvalitet, der har direkte indflydelse på gæsternes oplevelse af opholdet, siger Thomas. Buch Tøstesen.

Stærkt sammenhold
Op imod 200 tidligere ansatte søger tilbage til Jesperhus hvert år, og det er der en god grund til.

– Vi har en stærk teamånd og selvom vi har travlt, har vi det også sjovt. Der er ikke noget for en ung ansat som at se et glad barn eller glade forældre, når man giver dem lidt mere, end de forventer og dermed giver dem en fantastisk oplevelse. Det smitter af på en selv. Den store rate af unge, der søger tilbage til os år efter år, vidner om, at Jesperhus er er godt sted at være og at få på CV’et, siger Thomas Buch Tøstesen.

Feriecentret åbner d. 11. februar 2023. Parken åbner i 2023 for dagsgæster den 29. april og lukker igen den 5. november. Nogle af forlystelserne i Parken åbner dog også d. 11. februar for boende gæster. Jesperhus har hvert år over en kvart million overnatninger. Jobportalen er allerede åben for ansøgninger og findes på www.jesperhus.dk/om-os/jobs/

Foto: Pressefoto

Forfatter
Top