Jul i Jesperhus

Jesperhus byder i år, velkommen til masser af danske børnefamilier, der har valgt at tilbringe en juleferie i det julepyntede Feriecenter. Alle de indendørs aktiviteter er åbne for både overnattende gæster samt dagsgæster, der har lyst til et afbræk i en travl hverdag og vil give børnene nogle ekstra gode oplevelser op til jul.

– Vi pynter op i Jesperhus med masser af julelys og god julestemning, så vores gæster kan få tanket op på de gode juleoplevelser i weekenderne året ud, fortæller adm. dir. Thomas Buch Tøstesen.

En række familier har i år valgt at holde juleaften i Jesperhus.

– Julen er en særlig tid med fokus på hygge og gode oplevelser for store og små. I år har vi i Jesperhus valgt at holde åbent i juleferien. Det betyder, at vores gæster både kan opleve jul og fejre nytåret i Jesperhus, fortæller Thomas Buch Tøstesen.

I juleweekenderne vil der være åbent i Abeland, Badeland, Junglen, 4D-biografen, Bowling, Virtual Reality og masser af aktiviteter. Der er selvfølgeligt også helt specielle juleshows flere gange dagligt med Hugo og vennerne.

Julemarked med Coca-Cola lastbilen
Lørdag den 9. december er der kæmpe julemarked i Jesperhus.

– Der får vi besøg af den populære Coca-Colas julelastbil, der ankommer sammen med julemanden. Den knaldrøde lastbil byder på gratis smagsprøver fra Coca-Cola ligesom julemanden har fået et lift til Mors, fortæller Thomas Buch Tøstesen.

Jesperhus Julemarked har salg af juletræer, julepynt, merchandise, jule-specialiteter, æbleskiver, gløgg mv.

– Derudover er der Juleshow på Træls Tårnet med mulighed for at se vores nye figur ”Jesper Ged”, ligesom der er en lille julegave til alle deltagende børn. Der er også mulighed for at købe sæsonkort til 2024, fortæller Thomas Buch Tøstesen.

Badeland, Abeland, Bowling, VR, Minigolf og Restauranten har ligeledes åbent for alle.

Julemarkedet er på parkeringspladsen foran Abeland og Badeland. Det starter kl. 11:00 og slutter kl. 17.00. og der er gratis adgang til julemarkedet. Overnattende gæster har gratis adgang til alle indendørs aktiviteter. Dagsgæster er velkomne og kan købe adgang til de indendørs aktiviteter.

Man kan læse meget mere på Jesperhus på Facebook.

Forfatter
Top